Gå til forsiden
Få en oversigt over siden
Kontakt os
Gå tilbage til forsiden

Herlige historier

 

Historier fra 29 år er der rigtigt mange af...
Dem deler jeg gerne, for de kan både vække latter og eftertanke...
 
Jeg har forsøgt at bevæge mig i kronoligisk rækkefølge Men DET var for svært. Historierne står lidt hulter til bulter, og afhænger af min hukommelses labyrint...Men de er der dog...
 
Så fat en kop varm kaffe, the eller kakao, og smil med undervejs i
En klovns dagligdag med hvad det har budt af herlige oplevelser og udfordringer.

 

Læs om....
 
Hvor børnene tog fusen på mig og jeg lærte en masse!
 
Når mænd skal vise sig og glemmer at tænke sig om...
 
Hvor en 4-årig satte mig skakmat...og gav stof til eftertanke
 
Hvordan man forvandler en hund til kanin
 
Hvorfor man aldrig skal trylle med dyr der ligner børns egne
 
Hvad Hekse kommer ud for er ikke småting.

 
Sådan startede det hele...
Jeg var lige hjemvendt fra 2 års udlandsrejse og var atter på hjemmefronten.
I en avis så jeg at der i København var dannet en Gøglerskole på Islands Brygge/Amager ved København, og naturligvis måtte jeg afsted.
 
Det blev dog ikke til så meget, for efter 14 dage blev jeg enig med mig selv om, at det kunne jeg selv lære hurtigere. En anden fra gøglerskoklen var med på legen, og vi dannede sammen en slags mimitrup...
 
Som sagt så gjort.
 
Jeg indkøbte fra Leo Topp's Tryllefirma et par tryllenumre, som jeg mente måtte være gode (Blandt andet en svævende stok til den fyrsteliges sum af næsten 1oo kroner... luksusudgaven) øvede i jonglering og ildpustning, og lavede en lille forestilling med svævende damer, lidt trylleri og en masse gøgl. Sammen men den anden deltager fra skolen, kontaktede jeg så den nærmeste Børnehave, om ikke de havde lyst til en forestilling.
 
Deres allerførste kommentar var: Hvad Koster Det?
 
Det havde jeg absolut ikke tænkt over, da det jo bare var mig der ville prøve om det kunne bruges, så jeg svarede "ingenting!" Og så var DEN forestilling solgt...
 
Stor var min forbløffelse derfor også, da pædagogerne skillingede hele 300 kroner sammen til os, for de mente at det var så godt at noget MÅTTE vi have. Så den pris kørte jeg med i starten...for læænge siden...
 
Undervejs er makkeren skiftet ud et par gange, jeg har kørt solo en årerække og et hav af morsomme herlige skøre situationer har krydret mine hverdage...
Enkelte historier er aldrig blevet glemt, og lever stærkt i min erindring...For med børn er hverdagen sprudlende levende og totalt uforudsigelig!
 
Børns kommentarer kan ikke kontrolleres!
Mange har fortalt mig, at jeg er god til at fange børnenes kommentarer. Og det skal nok være rigtigt.
 
Jeg lærte det på den "hårde" måde, ved at kaste mig ud i herlige forestillinger uden sikkerhedsnet. Det HAR givet grå hår i hovedet på mig gennem tiderne, når der skulle tænkes hurtigt. For børn lægger ikke fingrende imellem, de siger det som det er. Som pigen der fortalte mig at jeg ikke var en rigtig klovn, fordi jeg havde ben! Så må man undre sig...
Hun accepterede dog min forklaring om, at det var lettere at gå, hvis man havde ben...
.......................................................................................................................................................................................