Gå til forsiden
Få en oversigt over siden
Kontakt os
Gå tilbage til forsiden

Pædagogik og Underholdning

Hvorfor skal det være kedeligt at lære

Når det kan være sjovt og spændende

            

 

Hver eneste forestilling har sin egen pædagogsike indgangsvinkel.

For at læse om en specifik forestillings vinkel 
samt eventuelle muligheder for at indgå i handlingsplaner
må du ind på hver enkelte forestilling og kigge.
 
Men noget er dog fælles grundlæggende... alle har :
 
Pædagogiske gevinster

 
Fantasi skaber kreative mennesker
Forestillingerne  bygger i høj grad på fantasi. For fantasi er med til at skabe kreativitet og innovation i både børn og voksne. Ved at benytte mig af fantasilege som at trylle flyvende kaniner frem, diskutere med usynlige duer og fortælle at min hund er en kat, fordi den har fire ben, er forestillingen med til, at skabe et legeunivers, hvor børnene kan bevæge sig frit. Ofte opleves at børnene pludselig træder i karakter, netop fordi ”vi leger” og i det univers tør børnene mere. For fantaislege er noget børn kender til! Fantasiløse mennesker må have en grå tilværelse....Jeg elsker, når jeg hører et barn, efter forestillingen fortælle en voksen " ... og så tryllede jeg en kanin frem, for klovnen kunne ikke..." For børn skal ha' lov til at tro på trylleri og magi så længe de er børn. De kan blive voksne tidsnok
 Det primære formål er stadig, at skabe en levende nærværende og dynamisk underholdningsform, som netop IKKE er teater med færdigskreven manuskript. Det skal skabe et godt varigt indtryk.
.
At invitere publikum.
Når man inviterer publikum til direkte at interagere i en forestilling, inviterer man dem også til at foretage eventuelle ændringer i en forestilling. Det sker ikke sjældent, at der ændres undervejs, fordi børnene "gør noget andet" end jeg forventede. Det er netop her dynamik og indlevelse skabes. Børnene er en meget direkte del af forestillingen, og er altid fuldt engagerede. Det er med til at skabe levende forestillinger, hvor ikke to er ens.

Legen som redskab

Forestillingerne bygger hen over begrebet leg. "Legetøjet" eksisterer i form af trylleting, og jeg inviterer børnene til at lege med. Derved opnås en balance, hvor børnenes indfald i legen tages ind i forestillingen.
Hvem der styrer kan være svært at se udefra. Men da det er "mit legetøj" får jeg lov at styre mest.
Det er vigtigt, at børnene oplever at blive set og hørt, og inddraget i legen, samtidig med at de oplever trygheden i, at deres grænser ikke overskrides, når de er oppe og hjælpe med trylleriet. At turde give sig i kast med at lege med, kan være svært for de større børn, for de vil så gerne være "seje" Derfor er det især vigtigt at præcis de børn får muligheden for "blot at være børn" Det er skønt, når en 12 årig lister sig til at sætte sig ned, og række hånden op. Og endnu bedre, når man så kan give det barn succes oplevelsen af både at blive set, og få lov at være med.

Hver forestilling har sin egen ”leg” og dermed hver sit pædagogiske element

Scener? Nej tak.

Jeg fravælger bevidst scener. De skaber en fysisk afgrænsning af "mit" område og "publikums" plads.

For at skabe rum til at børnene deltager frit laver jeg grænsen mellem ”scene” og ”publikumplads” usynlig.

Derved styrkes børnenes evne til instinktivt at mærke hvor langt de må komme.

Som sidegevinst er det lettere for især de yngste, at gå op for at deltage aktivt.

Fra en konkret scene kan det være en stor overvindelse. Det er synd, og gør at mange af de mere sarte børn aldrig når dertil, hvor man rækker hånden op. Selvom de egentligt gerne vil.

Levende dyr med i underholdningen
 At have levende dyr med har længe været en del af mit koncept.
Børnene elsker det og ønsker at røre dyrene efterfølgende.
Det er et stort ansvar, både overfor børnene og overfor dyrene.
Ingen af mine dyr bliver kælet for, hvis jeg vurderer at der er for mange børn, eller megen uro.
Det er aldrig børn men voksne der hjælper med at holde dyrene, mens børnene røre, én ad gangen.
Samtidigt har jeg søgt at finde "de rigtige dyr". Et showdyr skal være nervefast. Allerede ved et par testforestillinger véd jeg om dyret egner sig eller ikke. De dyr der passerer "testen" finder lynhurtigt ud af at der ingenting sker dem, og at jeg som ejer altid beskytter dem. Ofte undrer voksne sig over "den rolige kanin" og jeg svarer ofte at trulsen om kaninragout virker hver gang... Men sandt at sige bliver dyr rolige i rolige hænder. Prøv selv.